Sorggruppe for voksne, der har mistet
Du er velkommen hvad enten du har mistet et barn, en ægtefælle, en forælder eller en anden nærtstående. Alle tab er forskellige, men alle har vi sorgen til fælles.
Vi vil sammen kigge på den nye virkelighed, der nu skal magtes, om end den kan virke nærmest ubærlig.
I gruppen er der mulighed for at spejle sig i andres reaktioner, dele erfaringer og opleve at blive forstået.
Denne genkendelighed kan måske mindske noget af den ensomhed, man kan føle i forhold til omverdenen, når man er i stor sorg.
Sorggruppen er hverken terapi eller behandling, men derimod et medmenneskeligt møde mellem mennesker, der står rystede tilbage efter et dødsfald.
Det er et fortroligt sted, hvor mennesker, der har mistet, mødes i gensidig respekt og lydhørhed.
Alle deltagere har tavshedspligt.
Det er gratis at deltage, og man behøver ikke at have tilknytning til Folkekirken for at være med.
Alle er velkomne uanset bopæl.
Hvis du ønsker at høre mere om sorggruppen eller melde dig til, så kontakt mig gerne på telefonnummer 26239609 eller mail hanc@km.dk.
Med venlig hilsen,
Hanne Beierholm Christensen – sognepræst i Gråsten-Adsbøl sogn og sorggruppeleder.
Mødested: Gråsten Præstegård, Slotsbakken 1, Gråsten
Vi mødes følgende onsdage kl. 16.30 – 18.30:
10. februar
24. februar
10. marts
31. marts
14. april
28. april
12. maj