Begravelse og bisættelse i Gråsten og Adsbøl sogn
Begravelse/bisættelse
Begravelse og bisættelse aftales almindeligvis gennem bedemand, men man er også velkommen til at henvende sig direkte til en af præsterne. Præsterne kommer gerne ud til samtale med de efterladte.
Der kan foretages bisættelser og begravelser fra vore kirker og fra Gråsten Kirkekapel.
For Gråsten Slotskirke gælder, at der ikke kan foretages begravelse eller bisættelse fra Gråsten Slotskirke, når kongefamilien opholder sig på slottet.
Vejledning til pårørende, når nogen dør kan findes HER
Du kan læse mere om hvad er en kirkelig begravelse er HER
Du finde mere om begravelse på folkekirken.dk HER
Overvejelser i forbindelse med dødsfald
Der er så mange ting at tage stilling til for de efterladte, når et menneske dør. Det kan være svært at tænke klart, når man er fyldt af sorg og savn, og for dem der ikke har prøvet at stå med ansvaret for det praktiske i forbindelse med et dødsfald, kan det let synes uoverskueligt.
Derfor vil det være en stor hjælp, hvis alle i tide får talt med sine pårørende om, hvordan man ønsker ens egen begravelse skal foregå. Det vil spare de pårørende for megen usikkerhed og tvivl om, om man nu også fik gjort det rigtige.
I de senere år er det blevet mere almindeligt at tale åbent om begravelsesformer. Det vil sige jordbegravelse eller kremering, og valg af gravsted.
Nogle har selv valgt deres gravsted, men er dette ikke sket, står de efterladte ofte overfor en vigtig beslutning, når gravstedet skal vælges. En beslutning, der rækker frem i tiden, og som måske skal tilpasses flere generationer.
Kirkegårdlederen giver gerne vejledning ved valg af gravsted. Aftale herom, samt eventuel besigtigelse træffes med kirkegårdslederen.
Ved erhvervelse af gravsted udstedes der et gravstedsbrev. Et gravsted erhverves for en fredningsperiode, som for kistegraves vedkommende er 25 år og for urnegrave er 10 år.
Ved begravelse eller nedsættelse af urne i et allerede erhvervet gravsted, skal fredningsperioden forlænges med nævnte åremål fra sidste begravelse eller urnenedsættelse. Når fredningsperioden udløber, kan brugsretten til gravstedet fornyes for en ny periode, eller den del heraf - dog mindst 5 år. Kirkegårdskontoret udsender i god tid brev herom.
Vedligeholdelse af gravsted
Den der har brugsretten til gravstedet, har ansvaret for at gravstedet holdes i sømmeligt stand.
For gravsteder med beplantning er der tre muligheder:
Gravstedsejeren kan selv foretage renholdelse m.v.
Gravstedsejeren kan aftale renholdelse m.v. med kirkegårdskontoret for et år ad gangen.
Gravstedet kan omdannes til et legat gravsted, hvor der indgs en aftale om de ydelser man ønsker for en en hel fredningsperiode.
På gravsteder i nogle bestemte afdelinger kan der være tvunget legat. Det vil sige, at man indbetaler et beløb, der dækker udgifterne til det arbejde, man har bestilt for fredningsperioden.
Udover renholdelse kan der laves aftale om grandækning, forårs- og sommerblomster samt kranse, puder, buketter og juletulipaner. Der kan både laves årlige aftaler, samt legataftaler.