Pilgrimstur - den tredie

Pilgrimstur - den tredie

Pilgrimstur - den tredie

Lørdag 17. januar 2026, kl. 08:30

Langsomhed, bekymringsløshed, frihed, enkelhed, stilhed,

åndelighed og fællesskab.

Disse syv pilgrimsord er i familie med hinanden.

Vi starter et forløb med pilgrimsvandringer op på udvalgte

lørdage fra kl. 8.30 til kl. 12.30.

7 lørdage – 7 ord.

Vi går med ét ord i tankerne – både i stilhed og i samtale.

Man kan gå med hver gang eller de lørdage man har lyst!

Første lørdag er den 18.10 og mødestedet er Kapellet i Gråsten.

Frihed: Pilgrimmen vandrer i naturen langt væk fra den overfyldte kalender, og opnår indre og ydre frihed fra alle stressfaktorer.

 

Enkelhed: Når rygsækken skal pakkes til en pilgrimsvandring bliver enkelhed en nødvendighed. Man behøver ikke meget for at kunne klare sig på rejsen.

 

Langsomhed: Sneglen er pilgrimmens forbillede, ikke lyntoget. Vandringens tempo står i modsætning til den hverdag mange oplever. I langsomheden bliver der plads til eftertænksomhed og bøn.

Stilhed: Pilgrimsvandring kan foregå i stilhed, også selvom man vandrer i et fællesskab. At være fælles om stilheden åbner for en anden måde at være sammen på, end den vi kender fra hverdagen.

 

Bekymringsløshed: Undervejs på vandring begynder hverdagens bekymringer at klinge af. Man gør sig ikke længere unødige bekymringer.

 

Fællesskab: Pilgrimsvandring er fællesskab. Forskelligheder udviskes og betyder ikke længere noget. Som pilgrimme deler man alt: Mad, vand, ømme fødder, livshistorier og bøn.

 

Åndelighed / Spiritualitet: At vandre som pilgrim er at vandre med Gud. Hvor jeg går, går jeg med Gud. Vandringen åbner for at beskæftige sig med eksistentielle spørgsmål, som der ikke levnes meget plads til i dagligdagen.

Alle lørdage mødes vi kl. 8.15 ved Ahlmannsparken.

 

Ruter:

17. Januar: Vi går mellem Ullerup kirke og Vester Sottrup kirke

21. Februar: Vi går mellem Nybøl kirke, Stenderup kirke og Broager kirke

21. Marts: Vi går mellem Egernsund kirke og Broager kirke

11. April: Vi går fra Rinkenæs korskirke ad Gendarmstien

16. Maj: Vi går fra Gråsten Kapel til Egernsund kirke

Du er velkommen

Elke Sievertsen/Inga Petersen/Helle Blindbæk

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed